Karstensens Skibsværft A/S søger elev til lager / logistik afdeling

Vi har travlt på Karstensens Skibsværft A/S og søger en elev / voksenlærling til at styrke vores Lager- og logistikafdeling. 

Vi søger en elev, som enten har påbegyndt uddannelsen som Lager- og logistikoperatør eller kunne tænke sig at gå i gang med uddannelsen. Arbejdsopgaverne er afvekslende og du vil indgå i vores eksisterende lager- og logistikteam på 14 personer, men vil komme rundt og arbejde i hele virksomhedens lager og logistik samt vores indkøbsafdeling.

Blandt andet vil du komme til at arbejde i vores Varemodtagelse med registrering af varer, lager registrering (IT system) og intern distribution. Der er også opgaver med forsendelser, toldbehandling og dokumentation. Derudover vil du indgå i vagtplanen for vores lagre i henholdsvis vores nybygning- og reparationsafdeling. Her vil du skulle betjene dine kollegaer i udlevering af materialer og værktøj, samt stå for registrering af varer og bestillinger.
Under din uddannelse veksler din tid mellem at arbejde på værftet og være på skole. Med uddannelsen som lager og logistikoperatør får du en bred og dynamisk uddannelse.

Om dig:

  • Du er indstillet på at tage uddannelse som lager- og logistikmedarbejder.
  • Du er arbejdsom og imødekommende.
  • Du er struktureret, loyal, fleksibel og systematisk.
  • Du kan arbejde selvstændigt og effektivt – og tager stort ansvar for dine opgaver.
  • Du er vant til at arbejde med computer og er hurtig til at sætte dig ind i IT systemer.
  • Du forstår og taler engelsk.
  • Du har lyst til at blive en del af en dynamisk og velfungerende arbejdsplads i den maritime branche.


​Vi tilbyder:

  • Et udfordrende job på en velfungerende arbejdsplads blandt gode kollegaer.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.


​Har du spørgsmål til jobbet skal du kontakte:
Steffen Jelswig på +45 91 37 34 24 eller sj@kahip.dk

Ansøgning sendes til:
job@kaship.dk
Ansøgningsfrist:
19.03.2023

Tiltrædelse: Efter aftale

News​

Pressemeddelelse 27.10.22: Karstensens Skibsværft køber værft i Gdansk
Karstensens Skibsværft har købt værftsanlæg i Gdansk og fremtidssikrer herved nybygningsproduktionen med værftsfaciliteter, der er særdeles velegnet til skrogbygning.
Read more
New order #474 – ”FINNUR FRÍÐI”
Rederiet Krossbrekka P/F fra Gøtu på Færøerne og Karstensens Skibsværft A/S har indgået kontrakt om en ny 88,00 m Pelagisk Snurper / Trawler.
Read more
New order #473 "POLARBRIS"
Reder Kjell-Gunnar Hoddevik og partnere Johnny Årvik og Jan-Ove Langeland i rederiet Polarbris AS har bestilt et nyt 43,50 m snurrevodsfartøj hos Karstensens Skibsværft A/S.
Read more

​Karstensens Skibsværft A/S

Vestre Strandvej 17

9990 Skagen

Phone: +45 9844 1311

Cvr.nr.: 10859581

Are you searching for something specific?