Historie

Værftets historie begynder allerede i 1917. Frem til 1960 blev der udelukkende arbejdet med træskibe, og der blev bygget mange nye kuttere på værftet. Langt den største antal nybygninger var til fiskere i Skagen. Karstensens Skibsværft A/S var med fra starten, da stålskibene for alvor blev indført i dansk fiskeri omkring 1960, hvor de første stålskrog kom til Danmark fra Holland.
 
Gennem årene blev beddingskapaciteten udvidet og værftet blev løbende moderniseret med den nyeste teknologi, for at udbygge en høj professionel standard, uden at sætte de stolte, gamle traditioner for godt skibsbyggeri til side.
 
I 1972 købte Karstensens Skibsværft A/S det daværende Nippers, som blev en del af værftet.
 
I 1987 blev værftet omdannet til et A/S i forbindelse med at Knud Degn Karstensen (3. generation) købte værftet af sin far, Niels Degn Karstensen. På dette tidspunkt var værftet hovedsageligt et reparations og ombygningsværft. Der blev ligeledes bygget ca. 1 nybygning pr. år.
 
I perioden fra 1991 til 1997 fungerede værftet endvidere som base for eksport af faglig ekspertise og know-how. Værftet indledte et samarbejde med Udenrigsministeriet/DANIDA, hvor værftet sendte folk ud i den 3. verden, for at bistå med management og bygning af færge. Der blev i denne periode bygget og renoveret færger for en samlet omsætning på 250 mill. kr.
 
I 1995 købte Karstensens Skibsværft A/S malerhallen af det daværende Nordpaint A/S (konkursbo).
 
I 1997 blev nybygning nr. 374 ”Western Viking” afleveret til en irsk reder, og dette skib banede vejen for nye kontrakter på større skibe. Værftet har siden da afleveret over 25 nybygninger. I de fleste tilfælde står værftet selv for projektering af skibene i samarbejde med rederne. På denne måde opnås optimale løsninger med hensyn til funktionalitet, kapaciteter, kvalitet og design. Nøgleordene for alle nybygningerne har været kvalitet, overholdelse af aftalte tidsfrister og fleksibilitet – Kvaliteten af det udførte arbejde skal være i top, så skibet til enhver tid er fuldt funktionsdygtig. Værftet arbejder ofte i toholdsskift for at sikre kortest mulig leveringstid og aftalt leveringstid. Alt foregår i et godt samarbejde mellem reder og værft.
 
I 2002 købte Karstensens Skibsværft 50 % af aktierne i et nystiftet selskab, Nuuk Værft A/S. De sidste 50 % af aktierne var ejet af Grønlands Hjemmestyre. Det nye selskab var resterne af Amutsiviit, Nuuk, som var ejet af Grønlands Hjemmestyre. I 2004 købte Karstensens Skibsværft de sidste 50 %, således at Nuuk Værft nu er et 100 % ejet datterselskab af Karstensens Skibsværft. Selskabet er inde i en positiv udvikling og beskæftiger i dag 25 personer.

I 2003 indledte Knud Degn Karstensen et generationsskifte for at sikre værftets fremtid ved at sælge 35 % af aktierne til 5 ledende medarbejdere. De fem ledende medarbejdere er Direktør Tage Rishøj, Tegnestuechef Kent Damgaard, Produktionschef (Nybygning) Benny Kristensen, Produktionschef (Reparation) Claus Hansen og Økonomichef Kim Lund Jensen.
 
I 2007 blev værftet færdig med bygning af en ny tørdok. Tørdokken er 135 meter lang, 25 meter bred og 8,2 meter dyb.
 
Siden 1917 har værftet leveret over 400 nybygninger.


 
Til forside
Strand Senior AS og Karstensens Skibsværft har indgået kontrakt om design og bygning af en 75 m kombineret notbåd / trawler!
Newbuilding 431 " KINGS CROSS" 78,75 m Pelegic Purser / Trawler was handed over to Owners Lunar Fishing Co Ltd and Wiseman Fishing Co Ltd, Peterhead Scotland on 21. October 2016 from Karstensens Shipyard.
Find os
UK
Vis alle nyheder

Karstensens Skibsværft A/S

Vestre Strandvej 17

9990 Skagen

 

Tlr.: +45 9844 1311

Cvr.nr.: 10 85 95 81

Skibe ved værftet