Jobopslag 12.06.2022
ENESTÅENDE PRODUKTER SKABT VED TEAM-WORK
Har du lyst til at bygge fremtidens fiskeskibe på Danmarks største nybygningsværft?
Vi søger arbejdsleder til Rør- og Maskinafdelingen i Nybygning
Vi har travlt og ønsker at styrke vores arbejdsleder-team i Nybygningsafdelingens Rør- og Maskinafdeling.
Vore nybygninger er kendetegnet ved høj kvalitet og en høj grad af individuelt kundetilpassede løsninger. Denne skabelsesproces er spændende, og kræver fokus og engagement i alle led. Et tværfagligt team af arbejdsledere er med fra projektets start til sidste prøvesejlads og aflevering. Resultatet er stor tilfredsstillelse ved at være med til at skabe helt unikke produkter.
Vores arbejdsleder team spænder bredt i forhold til erfaring og uddannelsesbaggrund. Interesserede skal derfor søge stillingen, hvis motivationen er der – uden skelen til alder eller eksamensbevis. Vi fokuserer på samarbejdsevne, engagement og resultater.
Arbejdslederen har det overordnede ansvar og varetager følgende opgaver:
·Leder, tilrettelægger og instruerer medarbejderne i udførelsen af opgaverne.
·Koordinerer og sikrer gennemførelse af projektet i samarbejde med projektleder og øvrige arbejdsledere.
·Deltager i byggemøder.
Vi forventer at du:
·Er interesseret, nysgerrig og har gå-på-mod.
·Er selvstændig, struktureret, effektiv og loyal og har lyst til at indgå i et tværfagligt team.
·At du eventuelt har erfaring med ledelse af medarbejdere, og kan bidrage til at optimere arbejdsgange og motivere dine medarbejdere.
·Er maskinmester, skibsmontør el. lign. med håndværksmæssig erfaring inden for det maritime område.
Vi tilbyder:
·Spændende og udfordrende job med gode udviklingsmuligheder.
·Uformel, solid og ambitiøs arbejdsplads blandt engagerede kollegaer.
·Løn efter kvalifikationer og pensionsordning.
Kontakt Torben Beierholm (Nybygningschef) på 26 87 41 21 / tob@kaship.dk, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Ansøgning sendes til: job@kaship.dk
Ansøgningsfrist: 30.06.2022
Tiltrædelse: Snarest muligt – efter aftale