News

Ny ordre: #456 - NORTH SEA

Ny ordre: #455 - NORTH SEA

Partrederiet North Sea har bestilt en ny 32,00 m Rejetrawler hos Karstensens Skibsværft A/S.

Fartøjet bliver en topmoderne trawler, med alt indenfor det nyeste af maskineri, udstyr og udrustning. Projektet er blevet til i et meget nært og intenst samarbejde mellem rederi og værft. 

Rederiet og Værftets rådgivere og bankforbindelser har også bidraget gunstigt til en effektiv beslutningsproces.

S 255 North Sea har været navnet på partrederiets nuværende fartøj, lige siden bygningen i 1968, og i mange år i ejerskab af Leif Steffensen. Thomas Hjort Samuelsen og Karl Arne Nielsen købte sig ind i rederiet i 2007. Og i 2014 overtog Thomas og Karl Arne hele ejerskabet på 50/50 basis.

Nuværende North Sea har tjent rederiet godt, men efter 50 år, er der ønske om fornyelse. Diskussionerne omkring nyt skib har stået på i gennem længere tid, men først med den nys​offentliggjorte Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet, gives der mulighed for at bibeholde acceptable kvoteandele inden for rejefiskeriet, hvilket giver nødvendig finansiel sikkerhed for nybygningsprojektet.

Thomas Samuelsen og Karl Arne Nielsen er begge erfarne rejefiskere, tidligere med Karl Arne som skipper, men i de senere med Thomas bag roret. Med over 10 års partnerskab bag sig, og i alle årene bakket af Ane og Rikke på hjemmefronten, er det et solidt rederi, der står bag den nye kontrahering.

Rederiet udtrykker tilfredshed over at være kommet i mål med denne aftale med Karstensens Skibsværft, og glæder sig til at komme i gang med byggeriet. Rederi og Værft har igennem mange år arbejdet godt sammen – således byggedes eksisterende North Sea kraftigt om i 2008, og kom dermed til at danne grundlag for rederiets (og mange andres) udvikling af rejefiskeriet.

Det har været Rederiet magtpåliggende at have fuld indflydelse i hele designfasen, således projektet bliver skræddersyet nøjagtig til de ønsker og krav, som Rederiet har. Specielt har der været meget fokus på optimale arbejds-og pladsforhold omkring håndtering af trawludrustning, ikke mindst med tanke på fremtidssikring. Skrogfacon har været et andet fokuspunkt; hvor ønsker om sø-egenskaber og stabilitet har vejet tungt.

Karstensens Skibsværft glæder sig over den tillid Rederiet udviser. Med denne kontrakt har Værftet 14 skibe i ordrebogen for levering i løbet af de kommende 2 år, heraf nu 2 rejetrawlere til den lokale flåde i Skagen.

I løbet af de kommende uger vil leverandører til hovedkomponenter blive fastlagt. Der er fra Rederiets side fokus på kvalitet, innovation og driftsikkerhed.


Fartøjets hoveddimensioner:

​Længde overalt: ​32,00 m

Bredde moulded​: 10,00 m

​Dybde shelterdæk: ​6,55 m

Nye NORTH SEA skal leveres i Juni 2020. Skroget til det nye fartøj skal bygges hos Karstensen Shipyard Poland. Prisen for det nye fartøj ligger på omkring 50m DKK.

News​

Pressemeddelelse 26.06.23: Karstensen Gruppen opnår positivt resultat i 2022 på trods af udfordringer
Karstensen Gruppen, der består af virksomhederne Karstensens Skibsværft, Danish Yachts, Karstensen Shipyard Poland, KS Elektro og Nuuk Værft, har offentliggjort regnskabet for 2022. Resultatet viser en positiv indtjening, som dog er mindre end forventet på grund af forskellige udfordringer udefra.
Read more
Pressemeddelelse 27.10.22: Karstensens Skibsværft køber værft i Gdansk
Karstensens Skibsværft har købt værftsanlæg i Gdansk og fremtidssikrer herved nybygningsproduktionen med værftsfaciliteter, der er særdeles velegnet til skrogbygning.
Read more
New order #474 – ”FINNUR FRÍÐI”
Rederiet Krossbrekka P/F fra Gøtu på Færøerne og Karstensens Skibsværft A/S har indgået kontrakt om en ny 88,00 m Pelagisk Snurper / Trawler.
Read more

​Karstensens Skibsværft A/S

Vestre Strandvej 17

9990 Skagen

Phone: +45 9844 1311

Cvr.nr.: 10859581

Are you searching for something specific?