Regnskabschef – nyoprettet stilling

Du får her en spændende mulighed for at videreudvikle vores arbejdsprocesser og løfte vores kompetencer i bogholderiet yderligere. Ordrebogen er fuld de næste år, og det er en spændende fremtid vi går i møde. Vi vil gerne have dig med på rejsen…


​Vi søger en regnskabschef da vores nuværende controller har søgt nye udfordringer. Da vi samtidig er vækstet, er tiden inde til at etablere en ny rolle som regnskabschef. Vi er kommet langt, men vi skal videre og have løftet vores bogholderi og arbejdsgange yderligere. Vi er et værft med en lang historik, og er nu drevet af tredje generation. Vi har formået at tilpasse os kontinuerligt til verden, markedet og kunderne. Det betyder, at vi har beholdt en god og solid position indenfor vores speciale, som er at udvikle, bygge og reparere fiskeskibe. Vi tæller 450 kompetente kolleger i den danske organisation, og tilsvarende 450 ansatte på vores polske fabrik. I økonomiteamet er vi i dag 10 kompetente kolleger.

Vores kultur emmer af en flad struktur, så her er ikke langt fra tanke til handling. Vi driver forretning bygget på tillid, kvalitet og ordentlighed, som også gennemsyrer vores kultur. Vi tager ansvar for vores fremtid både hvad angår miljømæssige tiltag, men også på medarbejdersiden hvorfor vi har 43 lærlinge ansat.


​Hvad skal du lave

Vi står overfor en udskiftning af vores ERP-system, løn- og betalingssystem, som du bliver involveret i. Du har god forståelse for processer og lovgivning, og kan omsætte det til brugbare indsatser i økonomiafdelingen hos os. Du bliver fagligt ansvarlig for alle opgaver i bogholderiet, derudover kommer dine opgaver til at bestå af bl.a.:

  • Lede og fordele opgaverne i bogholderiet.
  • Bogføring og afstemninger i forbindelse med afslutning af regnskaber og rapportering på måneds-, kvartals- og årsbasis.
  • Controlling.
  • Debitor- og kreditorhåndtering herunder bogføring, betaling og opfølgning for at sikre korrekt og ajourført P/L og balance.
  • SKAT, Momsafstemning og –afregning og forberedelse af revision.
  • Likviditetsstyring og betalinger, herunder sikre overblik over debitorer og kreditorer i tæt samarbejde med den øvrige økonomifunktion.
  • Fakturering og interne afregninger samt afstemning af intercompany transaktioner.
  • Bidrage til at sikre, at koncernens interne kontroller overholdes og at regnskabsprincipper efterleves.
  • Udarbejdelse og opfølgning på budget, herunder likviditet.
  • Indberetning af statistikker mv. til offentlige myndigheder.
  • Agere sparringspartner for CFO og øvrige kolleger i teamet.
  • Samarbejde og sparring med kollegaerne i Polen og Grønland.
  • Sikre at alle arbejder ensartet efter de optimale procedurer.


​Hvem er du

Som person kommer du med en god erfaring gerne fra en lignende rolle, ellers kunne det være det næste naturlige skridt i din karriere. Kommer du med erfaring fra en virksomhed der arbejder med projektøkonomi, vil det være en fordel. Du har en god gennemslagskraft, og har en vedholdende tilgang, da nye arbejdsgange tager tid at implementere. Du har en relevant økonomisk uddannelse f.eks. HDR, Cand.Merc.Aud eller andet. Du er/kan:

  • Fagligt ambitiøs indenfor dit felt og trives med at udvikle arbejdsgange og fastholde eksisterende løsninger – hvis de virker.
  • Trives i en hverdag med fart på i en vækstvirksomhed.
  • Godt økonomisk overblik og kan se sammenhænge på tværs af forretningen.
  • Udadvendt og har nemt ved at skabe relationer i organisationen.
  • Et optimerende mindset i forhold til arbejdsgange og processer, og tør forslå dem.
  • Arbejder struktureret og god til at lave de rette prioriteringer.
  • Kommunikerer på dansk og engelsk i skrift og tale på et godt niveau.
  • En god formidler og motivator indenfor økonomiteamet.


​Praktisk vedr. ansøgning:

Rekrutteringsbureauet Guldbrandsen & Lythje varetager rekrutteringen, og du er velkommen til at rette eventuelle spørgsmål til partner Lise Guldbrandsen på tlf. 2067 6757 eller partner Dan Lythje på tlf. 9384 8449.

Stillingen besættes snarest muligt, så søg allerede i dag via linket her:

Regnskabschef til Karstensens Skibsværft A/S i Skagen – nyoprettet stilling - Ansøgningsskema (hr-manager.net)

News​

New order #474 – ”FINNUR FRÍÐI”
Rederiet Krossbrekka P/F fra Gøtu på Færøerne og Karstensens Skibsværft A/S har indgået kontrakt om en ny 88,00 m Pelagisk Snurper / Trawler.
Read more
New order #473 "POLARBRIS"
Reder Kjell-Gunnar Hoddevik og partnere Johnny Årvik og Jan-Ove Langeland i rederiet Polarbris AS har bestilt et nyt 43,50 m snurrevodsfartøj hos Karstensens Skibsværft A/S.
Read more
New order #471 "SILLE MARIE"
Sille Marie AS, Kristiansand og Karstensens Skibsværft, Skagen, har indgået kontrakt om design, bygning og levering af en ny 65,90 m pelagisk trawler.
Read more

​Karstensens Skibsværft A/S

Vestre Strandvej 17

9990 Skagen

Phone: +45 9844 1311

Cvr.nr.: 10859581

Are you searching for something specific?