#468 – ”GOLLENES”
Gollenes AS og Karstensens Skibsværft har indgået kontrakt om design og bygning af en 69,99 m trawler !
Gollenes AS er ejet af familierne Ose og Kvalsvik fra Fosnavåg i Norge. Rederiet blev etableret i 1950’erne og aktieselskabet skiftet i 2008 af Asbjørn Ose og Frode Kvalvik. Dette fartøj bliver Rederiets tredje nybygning, og skal afløse nuværende Gollenes, leveret fra Karstensens Skibsværft i 2011. Rederiet ledes af skipper Frode Kvalsvik, og næste generation Ose/Kvalsvik er også ombord i form af Ivar Ose Bjørneset og Willy Kvalsvik.
Rederiet driver med kombineret trawlfiskeri, dels pelagisk efter sild og makrel og dels efter industrifisk kombineret med konsumfisk/hvidfisk. Det nye fartøj skal drives efter samme principper.
Rederiet udtrykker tilfredshed over at være kommet i mål med denne aftale med Karstensens Skibsværft, og glæder sig til at komme i gang med byggeriet.
Rederi og Værft har, lige siden kontrahering af eksisterende Gollenes, for mere end 10 år siden jobbet tæt sammen.
Det nye projekt er derfor en naturlig forlængelse af det succesfulde og konstruktive samarbejde !
Karstensens Skibsværft glæder sig over den tillid Frode Kvalsvik og resten af rederiet har udviser med denne ordre. Tilbagevendende kunder er uvurderlig reklame ! I lighed med de øvrige skibe som Værftet har under bygning til redere i Irland, Skotland, Norge, Sverige, Færøerne og Danmark, er også nye ”Gollenes” af eget design.
Karstensens Skibsværft har med nye ”Gollenes”, i alt 14 fiskefartøjer i ordrebogen for levering i løbet af de kommende 3 år.
Design, indretning og arrangementer er blevet til i et meget nært samarbejde mellem Rederi og Værft. Rederiet har været optaget af innovative løsninger, og der har været lagt speciel megen vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen. Mange erfaringer fra Rederiets nuværende skib og Værftets portefølje har været diskuteret og vurderet undervejs i design-processen.
Sikkerhed og arbejdsforhold er specielt tilgodeset ved at ”Gollenes” i modsætning til nuværende, vil have hele lastedækket som vandtæt.
Den grønne profil er i høj grad varetaget i form af praktiske og effektive løsninger. Der er stor fokus på skrogets udformning, og optimering i forhold til ”Gollenes”s driftsprofil, dette med tanke på lavest mulige brændstofforbrug og dermed udslip.
I tillæg udrustes fartøjet med elektriske wincher, elektrisk fiskepumpe, varmegenvinding fra alle motorer, LED belysning overalt samt en række andre tiltag for at sikre lavet mulige energiforbrug.
Det elektriske wincheanlæg skal leveres af MacGregor Rapp (som også var leverandør til nuværende Gollenes), og rigges for 2-trawl med 3 wincher og 4 nettromler. Endvidere arrangeres 2 pumpestationer på agterskib, SB hhv BB. Fiskepumper er også af elektrisk type.
Skibet indrettes med fabrik, med maksimal fokus på effektiv arbejdsgang og skånsom fiskebehandling. Der arrangeres ensilageanlæg for bedst mulig udnyttelse af råvarerne.
En række leverandører bliver i disse dage udvalgt, alle ud fra kriterier som energioptimering, innovation, kvalitet og drift sikkerhed.
Fremdrivningsanlægget vil komme til at bestå af en ABC hovedmotor på 3955 kW med stor, langsomgående propeller, tilpasse skibets nøjagtige driftsprofil. Anlægget forsynes med take-me-home funktion, som muliggør diesel-elektrisk sejlads.
Nye ”Gollenes” skal leveres i Marts 2023.
Fartøjets hoveddimensioner:
Længde overalt69,99 m
Bredde moulded14,80 m
Dybde shelterdæk8,30 m
Øvrig teknisk data:
HovedmotorABC 6 DL 36, 3955 kW
Gear og propellerBrunvoll Volda
Winch anlægMacGregor Rapp, elektrisk
SidepropellereBrunvoll, 2 x 950 kW
RSW-anlæg2 x 1300 kW