-->

News

#477 - 75,10 M SNURPER / TRAWLER - "HAVFISK" HANDOVER

​#477 – 75,00 m SNURPER/TRAWLER - “HAVFISK”





Nye “Havfisk” er afleveret fra Karstensens Skibsværft til Havfisk AS / Henning Veibust – og forventes at ankomme til Veibust-kajen i Ålesund, Mandag 12 Maj 2025, kl 08:30 !

Takket være et godt samarbejde mellem Rederi og Værft er det lykkedes, at komme i mål med et resultat som både Rederi og Værft være meget stolte over.

Skroget til nye ”Havfisk” er bygget hos Karstensens Skibsværfts datterselskab, Karstensen Shipyard Poland i Gdansk.


Havfisk AS er et datterselskab til Veibust Fiskeriselskap. Veibust Fiskeriselskap ejer og driver de nu 3 ringnotsnurpere/trålere ”Havskjer”, ”Havstål” og nye ”Havfisk”. Rederiet har 3 koncessioner, og det nye fartøj skal derfor drives sammen med rederiets 2 øvrige.

Rederiet blev etableret i 1993, og fik i 2000 leveret sin første nybygning, tidligere ”Havskjer” (og efterfølgende ”Havfisk”). Dette nye fartøj er rederiets fjerde nybygning. Rederiet drives og ejes af Henning Veibust og hjemhavnen er Ålesund i Norge.

Rederiet driver med kombineret trawl- og notfiskeri, hvor trawlfiskeriet primært består af blåhvilling (norsk: Kolmule) fiskeri vest af Irland. Øvrig fiskeri efter primært sild og makrel drives med not. Det nye fartøj skal drives efter samme principper.

Design, indretning og arrangementer er blevet til i et meget nært samarbejde mellem Rederi og Værft. Rederiet har været optaget af innovative løsninger, og der har været lagt speciel megen vægt på at optimere arbejdsforhold, sikkerhed og komfort for besætningen.

”Havskjer”, som blev overleveret i starten af 2021 fra Karstensens Skibsværft, har fungeret særdeles tilfredsttillende for Rederiet, og designmæssige grundprincipper er derfor overført direkte.


Rederi og Værft har gennem de senere år arbejdet tæt sammen på flere store projekter. Først var en meget omfattende ombygning af nuværende ”Havstål” til kombineret not- og trålfiskeri. Dernæst blev samme skib ombygget med NOx reducerende tiltag.

Kort herefter blev nybygning ”Havskjer” kontraheret, og nu er ”Havfisk” altså også overleveret – som en naturlig forlængelse af det succesfulde og konstruktive samarbejde mellem Rederi og Værft med både ombygning og nybygning!


BESKRIVELSE:

Skroget er bygget i stål med tre gennemgående dæk samt bak- og bådedæk med dækshus. Bådedæk, styrehus, skorsten samt for- og agtermast bygges i aluminium. Skroget er bygget på rundspant, med spejl og næsten lodret bov med bulb over/under vandlinie. Agterskibet udført med knæklinie/bulbstævn og skeg.


Under 3.dæk er skroget inddelt følgende vandtætte rum: Forepeak, bovpropeller/sonarrum, højtanke for ferskvand og spulevand, RSW-last sektion med 11 tanke og centralt RSW-pumpe-/manifold rum, maskinrum med hovedmotor koblet til reduktionsgear med propeller i dyse, agterste sidepropeller samt separate rum for hjælpemotor og separatorer. Helt agter agterpeak med tanke.


På 3.dæk er indrettet: Forepeak, stores, RSW-last trunk sektion, med centrale rum for vakuum pumpe og RSW-kølemaskineri, indretningssektion SB med maskinværksted og storesrum BB og helt agter hydraulikrum med styremaskine samt maskinstores SB.


Indretning på 3.dæk med trimrum, maskinkontrolrum samt gang og trappe.

På 2.dæk: Stores i forepeak, BB rum for havnegenerator samt dækstores og 2 stk rulledæmpertanke. Agten for disse, lastedæk med luger og lasterør til de 11 RSW-tank. Afsilingskasse indbygget i skrogkonstruktion.


Fuld bredde overbygning agtenfor lastedæk med indretning SB og casing med udstødning/eksos og ventilationsskakte BB. Helt agter storesrum.

Indretning på 2.dæk med: 9 mandskabs lukafer (med eget bad/toilet), hospital, vaskeri, RSW-kontrolrum samt gange og trapper.


Ved at placere indretningen længst muligt væk fra propelleren og øvrige støjkilder, dannes et godt grundlag for en støjsvag indretning. Således er støjniveauet i de allerfleste lukafer under 50 dB(A) og alle under 55 dB(A) ved 80% MCR. Udover selve placeringen er en række konstruktive tiltag mht støjisolering, også er stærkt medvirkende til at skabe det lave støjniveau.


På 1.dæk er indrettet fortøjningsdæk med ankerwincher helt i forskib med storesrum og svejseværksted agtenfor. Alt under lukket hvalbak. Agten for bak åbent dæk med snurpewincher, flodline- og brystwinch og forreste snurpegalge SB. SB fiskepumpe, fiskeslange- og hydraulikslangetromler. Foran dækshus agterste snurpe galge samt nothaler. Ligeledes på 1.dæks niveau er monteret hoveddækskran samt fiskepumpe kran.


Agten for midtskibs overbygning/dækshus (1) i center. I separat opbygning helt mod BB ventilationsrum til maskinrum og hydraulikrum samt casing for udstødninger.

Agten for overbygning trawldæk BB med 2 nettromler og SB nedbygget notbinge. På spejl BB er indbygget hydraulisk hækport og 3 stk hydrauliske styrestænger. Agter BB fiske- og hydraulikslangetromler.


Indretning i dækshus 1 med: Dagrum, kino/TV-rum, messe, kabys med proviantrum (og separate køle-fryserum), kaffebar, omklædningsrum, olietøjsrum med fælles toilet samt gange og trapper.

På bakdæk er monteret formast og bølgebryder.


På bådedæk dækshus (2) i center. Indretning i dækshus med: 4 officers lukafer, redningsmiddelrum, instrumentrum og fælles toilet. På BB side af dækshus delvis indbygget MOB-båd og –davit samt skorsten. Agten for dækshus 2 trawlwincher og BB frelserwinch.

Helt agter trawlgalge med ophæng/fundament for 2 trawl- og 1 frelserblok.

Styrehus er placeret på brodæk med 360° sigt.

Alt som vist på generalarrangement.


Designfilosofien bag hoved-/hjælpemotor konstellationen er som følger:

Fartøjet er udrustet med 5200 kW hovedmotor og 3400 kW akselgenerator. Herved vil der være tilstrækkelig effekt til fremdrift under trawling, såvel som til el-anlægget (primært sidepropellere) under not-fiskeri.


For yderligere strømforsyning er fartøjet forsynet med 3 stk diesel-generatoranlæg, hver med en effekt på 600 ekW. Det elektriske system opbygges med mulighed for paralleldrift af de 3 diesel-generatorer. Endvidere forsynes el-anlægget med et Power-Management-System (PMS) som administrerer kraftforbrug og automatisk opstart af diesel generatorerne.


Endvidere er monteret UPS/clean power for 230V, således skibets frekvens kan flyde mellem 50 og 60 Hz. Dette giver mulighed for at reducere hovedmotorens omdrejningstal med 17%.

Hermed vil den flydende frekvens dække propelleromdrejningstal fra 108 til 130 rpm.

Endelig opbygges fremdrivningsmaskineret med take-me-home funktion (PTH), bestående af kobling mellem hovedmotor og gear samt opstart af akselgenerator som e-motor (fremdrivning).

Ovenstående arrangementer sikrer en meget stor fleksibilitet, stor drift sikkerhed samt mulighed for brændstof- og driftsøkonomisk fornuftig drift.


HOVEDDIMENSIONER

Længde overalt ……....................................75,10 m

Længde mellem PP ……………....................70,00 m

Bredde moulded .............................................16,20 m

Dybde 1 dæk .......................................….......11,25 m

Dybde 2 dæk .....................................….......8,60 m

Dybde 3 dæk ...............................….........5,95 m

Scantling dybgang …………….……………8,50 m


KAPACITETER:

Brændolie ......................................…............470 m³

Ferskvand .......................................……..........30 m³

Teknisk ferskvand ...........................…...........195 m³

Smøreolie ……………..……………………….14 m³

Urea …………………………………………..21 m³

Hydraulikolie ………………………………12 m³

RSW-tanke ……………..……….……...…..2530 m³

Tonnage ...................…...…………..……....3389 GT


Design: Karstensens Skibsværft A/S


Prøvetursfart/gennemsnit:

16,4 knob @ 5200 kW diesel-mekanisk.

11,7 knob @ 1500 kW diesel-elektrisk


Skrog: Bygget hos Karstensen Shipyard Poland.

Klasse: DNV +1A E0 Ice-C Tmon BIS, Fishing Vessel.


DÆKSMASKINERI:

Hydrauliske wincher, alle leveret af Karmøy Winch:

2 x Trawl wincher 90,0 t

1 x Tail-end winch 57,0 t

2 x Nettromler 148,0 t

2 x Snurpe wincher 40,0 t

1 x Ørekalvwinch 20,7 t

1 x Brystwinch 16,0 t

1 x Flodlinewinch 16,0 t

2 x Fortøjningswinch, agter 11,0 t

1 x Netsondewinch

2 x Ankerwinch


Fiskepumpeudstyr leveret af Karmøy Winch:

2 x Karm fiskepumpe, 20”.

2 x Hydraulik slangetromle

2 x Fiskeslangetromle


Dækskraner og nothåndteringsudrustning, leveret af Karmøy Winch / Storm Cranes:

1 x Nothaler, Tristar Giant 40,0 t

1 x Notkran, 7,0 t x 13 m.

1 x Transportrulle

1 x Flodlægger, Storm Cranes CS-3000.

1 x Grundlægger, Storm Cranes SLS-2000.

1 x Fordækskran, 4 t x 18,0 m.

1 x Fiskepumpekran, 4 t x 13,0 m.

1 x Fiskepumpe / notkran agter, 5 t x 10,0m.


HP hydraulik: Komplet drivesystem for hhv wincher/kraner og fiskepumpeanlæg, bestående af:

7 x 158 kW power-packs.

3 x 110 kW power-packs.

2 x 87 kW power-packs.


Trawlblokke: Brdr Markussen, BlueLine


Ankre og kæder: HHP Spek, AC-14


FREMDRIVNING OG MASKINERI

Hovedmotor: Wartsila 8V31, 5200 kW.

Hovedmotor SCR: Wartsila.

Propelleranlæg: Wartsila 4G1005, d4200 mm.

Reduktionsgear: Wartsila SCV 95-PDC58, 750/130 rpm.

Akselgenerator: Marelli, 3400 kW / 4250 kVA @ 1200 rpm

- vandkølet

Hjælpemotorer: 3 x Nogva Scania DI 16, 600 kWe @ 1800 rpm.

Styremaskine: 1 x KongsbergTenfjord SR 722 – 270 kNm.

Ror: 1 x Kongsberg high lift flap rudder.

Sidepropellere: 2 x Brunvoll FU-74-LTC-2000, 1400 kW / 1904 HP

Startluftkompressor: 2 x Sperre HL2/105A

Arbejdsluftkompr: 2 x Atlas-Copco GA11FF

BrO separator: Alfa Laval PA615.

BrO transferpumper: 2 x Desmi.

BrO fjernpejling: MCS.

SmO separator CJC filter unit, type HDU 427/54

Pumper: Hovedmotor køling: Bombas Azcue.

Brand-, spule- og lænsepumper:

Desmi.

Hydraulik-, AC og øvrige kølevandspumper:

Desmi.

Dykpumper: ITT Flygt 3127

Bokskølere: Kelvion (hovedmotor)

Blokland (hjælpemaskineri)

(alle maskiner og øvrige hovedkomponenter er FV-kølede).

Dykpumper: ITT Flygt.

FV hydroforanlæg: 2 x Desmi.

Toilet/sewage pumper: 2 x Hidrostal.

Toilet/vacuum system: Jets.

Kedel: Ulmatec Pyro for heat-recovery / centralvarme.

VV beholdere: 2 x OSO Marine 17RA 300 E

Sæbe-/HT renser: HL Skjong.

Lastevandsseparator: DVZ 2500 FSU OilChief


FISKETANKE / FISKEBEHANDLING:

RSW-system: 2 x PTG FrioNordica, 2 x 1500 kW / 2 x 1.290.000 kCal/h.

Cirkulationspumper 4 x 600 cum/h

Kondensatorpumper 2 x 290 cum/h

Pumper af type Desmi.

RSW cirkulationssystem med Eltorque aktuerede ventiler, styret fra MCS kontrolsystem.

Vacuum-system: C-Flow:

4 x 66 kW kompressor aggregater.

2 x 4200 l tank.


REDNINGS- OG BRANDSLUKNINGSUDRUSTNING:

MOB-båd: Viking Norsafe Mako 655.

MOB-båds davit: Viking MDM DAF-160E.

Redningsflåder: 2 x Viking, 20 pers.

Brandmeldeanlæg: Consilium.

Central brandslukning: Survitec, vandtågeanlæg.


INDRETNING MM:

Styrehus indretning: Karstensens Skibsværft

Styrehus konsoller: Karstensens Skibsværft

Styrehus-stole: 4 x NorSap 1600.

Indretning: Maritime Montering.

Møbler i indretning: Maritime Montering / Ekornes.

Skodder: BIP.

Indretningsdøre: Momec door.

Ventilationsanlæg: LF Ventilation.

A/C anlæg: LF Ventilation.

Vinduer: Bohamet.

Frontvinduer: 19+6 mm lamineret glas.

Vinduesviskere: 8 x Wynn.

Malingsleverandør: PPG Sigma.


ELEKTRISK:

Komplet installation: KS Elektro A/S.

Alarm-/overvågning: Marine Control Services (MCS), Norge.

Navigationslys: LED, DenHaan.

Søgeprojektør: 2 x Polarlight

1 x Luminell LED.

Tank niveau alarmer: Mobrey.

Hovedtavle: Scantechnic.

PMS system: DEIF Delomatic 4.

Central UPS: 99 kVA.


ELEKTRONIK:

Elektronisk udrustning (navigation, fiskesøgning, kommunikation) leveret af Furuno Norge, Marport Norge, Simrad/Florvaag og KS Elektro. Alt udstyr er installeret af KS Elektro. Hovedkomponenter:

Matrise system: Furuno BlueBridge (Kramer).

LF sonar: 1 x Furuno FSV-25.

HF sonar: 1 x Furuno FSV-75.

MF sonar: 1 x Furuno FSV-85.

Ekkolod: 1 x Furuno FCV-38.

2 x Furuno FCV-1900.

1 x Furuno DFF3/DFF1

1 x Simrad ES80.

Trawl sonar: 2 x Furuno Imagenex TS-332.

Netmonitorering: 1 x Marport.

Strømlog: 1 x Furuno CI-68.

Radar, S-band: 1 x Furuno 2238 BB.

Radar, X-band: 1 x Furuno 2218 BB.

Radar: 1 x Furuno DRS6A NXT

Gyro: 1 x Simrad GC80.

GPS-gyro: 1 x Furuno SC130.

1 x Furuno SC70.

Autopilot: 1 x Simrad AC85 / 3 x AP70.

Ecdis: 2 x Tecdis T-2138A.

Plotter: 2 x MaxSea Time Zero.

1 x Olex.

SSB: Sailor 6310.

VHF udrustning: 2 x Sailor 7222 DSC

3 x Sailor 6210

Termisk kamera: Flir M625CS, gyro stabiliseret

VDR: Furuno VR-7000

V-sat kommunikation: Sailor-900 Ka / Telenor.

2 x StarLink / Florvaag

Satellit tlf 2 x Thrane Iridium LT-3100.

Sat-TV system: Furuno Norge.

- alt udstyr som blackbox, og fremvist på:

Styrehus monitorer: 65” North Invent, widescreen monitorer

Autotrawl system: Karm.

ME remote control: Wartsila ProTouch.

Intercom: SeaCom,


 Picture gallery - click here


News​

#477 - 75,10 M SNURPER / TRAWLER - "HAVFISK" HANDOVER
Newbuilding #477 “HAVFISK” was handed over to owners Havfisk AS / Veibust Fiskeriselskap on May 12th, 2025 from Karstensen Shipyard. The hull for “HAVFISK” was built by Karstensen Shipyard Poland in Gdansk while the rest of the construction has been carried out in Skagen, Denmark..
Read more
#475 – 75,40 m PURSER/TRAWLER - “HÁKON” Hand over
Newbuilding 475 “HÁKON” was handed over to owners Gjögur p/f, Iceland on 10 October 2024 from Karstensen Shipyard. The hull for “HÁKON” was built by Karstensen Shipyard Poland in Gdansk.
Read more
Ny ordre: #492 – ”ØSTERBRIS”
Rederiet Østerbris AS har bestilt en ny 86,00 m kombineret snurper / trawler hos Karstensens Skibsværft A/S. Fartøjet skal leveres Januar 2027
Read more

​Karstensens Skibsværft A/S

Vestre Strandvej 17

9990 Skagen

Phone: +45 9844 1311

Cvr.nr.: 10859581

Are you searching for something specific?