-->

News

Pressemeddelelse - 10.06.25 - Forslag til nye flådeskibe til Forsvaret

​PRESSEMEDDELELSE

København, 10. juni 2025 


Forslag til nye flådeskibe til Forsvaret – første enhed leveres i 2030

Ifølge Artikel 3 i Den Nordatlantiske Traktat er det en forudsætning for, at Kongeriget kan yde eller modtage støtte under Artikel 5 om kollektivt forsvar (”musketéreden”), at vi selv har kapacitet til at imødegå et væbnet angreb. 


Delaftalen om flådeplanen af 22. april 2025 understreger:

”Den skærpede sikkerhedspolitiske situation forstærker behovet for at foretage yderligere substantielle investeringer i Forsvarets maritime kampkraft i Kongeriget.” 


Den kommende delaftale skal sætte retningen for flådens videre udvikling med fokus på hastighed, forsyningssikkerhed og en høj grad af dansk produktion – gerne i samarbejde med NATO-allierede. 


Fortsat samarbejde mellem Karstensens Skibsværft, Hvide Sande Shipyard og OSK Design 

Konsortiet bestående af Karstensens Skibsværft, Hvide Sande Shipyard og OSK Design står klar til at bygge nye flådeskibe – kystkorvetter med dronekapacitet og hurtiggående missilbåde – hvis der er behov for disse som supplement til fregatterne i fremtidens danske flåde.


Skibenes formål og funktioner 

Skibene er designet som kampskibe i mellemklassen (“Storstrøm-max”) til operationer i danske farvande og Østersøen. De kan fungere som moderskibe for droner, udlægge miner og affyre missiler.


Formålet er at styrke Søværnets kampkraft – både gennem hurtig anskaffelse af fleksible, slagkraftige enheder og som støtte til og beskyttelse af fregatter. Krigen i Ukraine har vist, hvor afgørende droner og ny teknologi er, og der er et stigende behov for beskyttelse af større enheder mod sådanne trusler. Kystkorvetter og missilbåde vil kunne løse opgaver som:


• Overvågning (luft, overflade og under vand) 

• Mine- og droneoperationer 

• Taktisk efterretningsindhentning 

• Patrulje og eskorte 

• Specialstyrkeoperationer 


Dansk byggeteknik og udrustning 

Skibene vil blive bygget på danske værfter i henholdsvis Hvide Sande og Skagen. Konsortiet lægger stor vægt på at anvende dansk produceret udstyr i skibene, hvilket sikrer høj kvalitet og pålidelighed.


Leveringsplan 

Hvis der indgås kontrakt i andet halvår af 2025, kan den første missilbåd leveres i 2030 og den første kystkorvet i 2032. Det viser, at dansk skibsindustri er klar til at levere kampklare enheder fra erfarne og veletablerede værfter.


Hele serien – 10 missilbåde og 5 kystkorvetter – forventes operative i 2040 og vil give solid dækning og levere betragtelig kampkraft til løsning af Danmarks maritime opgaver inden for ansvarsområdet. 


Erfaring og ekspertise 

Karstensens Skibsværft bygger årligt 5-6 store fiskefartøjer i størrelsen 70-90 meter og er det værft i Danmark, der sidst har leveret et skib til det danske forsvar, nemlig det arktiske inspektionsskib LAUGE KOCH. 


Hvide Sande Shipyard bygger årligt flere færger og special fartøjer og har blandt andet leveret fiskeriinspektionsskibet NORDSØEN til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Begge værfter er velfungerende og har mange års erfaring i at gennemføre projekter til tiden. 


OSK Design vil stå for designet af skibene, baseret på erfaringer fra lignende projekter udviklet til Litauen. OSK Design er kendt og veletableret i skibsbygningsbranchen med referencer inden for komplicerede civile skibskonstruktioner som færger, krydstogtsskibe og specialskibe. 


En stærk fremtid for det danske forsvar 

Gennem samarbejdet mellem Karstensens Skibsværft, Hvide Sande Shipyard og OSK Design kan Forsvaret få velsejlende og driftssikre skibe – leveret hurtigt og til tiden. 


Konsortiet bygger på mange års erfaring med design og bygning af komplekse fartøjer og tilbyder reel byggekapacitet, der gør det muligt at igangsætte flere skibsprojekter parallelt. Det er afgørende, hvis den aldrende flåde skal fornyes effektivt.


Vi står klar til at bidrage – sammen med øvrige danske værfter og maritime leverandører – til en styrket og fremtidssikret dansk flåde. 


                        Jacob H. Thygesen        Knud Degn Karstensen         Carl Erik Kristensen 

                             Adm. Direktør                      Adm. Direktør                         Adm. Direktør

                           OSK Design A/S          Karstensens Skibsværft A/S      Hvide Sande Shipyard A/S



For yderligere information kontakt venligst OSK Design’s administrerende direktør, Jacob H. Thygesen, på telefon 31 10 72 72 eller mail: jht@oskdesign.com






News​

Pressemeddelelse - 10.06.25 - Forslag til nye flådeskibe til Forsvaret
Forslag til nye flådeskibe til Forsvaret – første enhed leveres i 2030
Read more
#477 - 75,10 M SNURPER / TRAWLER - "HAVFISK" HANDOVER
Newbuilding #477 “HAVFISK” was handed over to owners Havfisk AS / Veibust Fiskeriselskap on May 12th, 2025 from Karstensen Shipyard. The hull for “HAVFISK” was built by Karstensen Shipyard Poland in Gdansk while the rest of the construction has been carried out in Skagen, Denmark..
Read more
#475 – 75,40 m PURSER/TRAWLER - “HÁKON” Hand over
Newbuilding 475 “HÁKON” was handed over to owners Gjögur p/f, Iceland on 10 October 2024 from Karstensen Shipyard. The hull for “HÁKON” was built by Karstensen Shipyard Poland in Gdansk.
Read more

​Karstensens Skibsværft A/S

Vestre Strandvej 17

9990 Skagen

Phone: +45 9844 1311

Cvr.nr.: 10859581

Are you searching for something specific?