Projektleder til reparationsafdelingen hos Karstensens Skibsværft A/S i Skagen
Brug dine kompetencer inden for projektledelse, teknik, service og godt købmandskab i reparationsafdelingen på vores velfungerende værft i Skagen. Vores reparationsafdeling forventer god aktivitet de kommende år med projekter af varieret størrelse og kompleksitet indenfor reparation og ombygninger. Ikke to dage er ens, og du kan se frem til en hverdag med et stort ansvar for egne projekter – kom og vær med!
Karstensens Skibsværft A/S søger en kompetent projektleder, der kan gå forrest og sikre effektiv projektledelse med fokus på såvel teknik, ledelse, tidsplaner og økonomi. En af vores projektledere skal på pension, og du bliver derfor en del af et generationsskifte i afdelingen. Teamet består af 3 kompetente kolleger, du kan sparre med, inkl. afdelingschefen for reparationsafdelingen, som bliver din nærmeste leder. Du kommer til at arbejde med serviceprojekter af varieret størrelse og kompleksitet, og du vil være dybt involveret i udviklingen af projekterne i samarbejde med kunden, som du er primær kontaktperson til. Projekterne varierer fra planlagt service og havarier til større ombygninger. Ud over et fokus på projektledelsen har du også sans for økonomien i dine projekter.
Velkommen til Karstensens Skibsværft A/S
Du bliver budt velkommen til Karstensens Skibsværft A/S, hvor vi gennem tre generationer har formået at omstille os til markeder, kunder og verden. Det er lykkes os at opnå en stærk position inden for vores speciale: at udvikle, bygge og reparere fiskeskibe. Vi lægger vægt på en flad organisationsstruktur, hvor vores medarbejdere kan opnå høj medindflydelse og bidrage til at skabe et godt og aktivt arbejdsliv. Tillid, kvalitet og ordentlighed er nøgleord i vores kultur, og vi sætter en ære i at skabe en virksomhed med et godt arbejdsmiljø til de 450 medarbejdere, vi er, hvoraf de 40 er lærlinge under uddannelse.
Dine arbejdsopgaver
Som projektleder har du ansvaret for at dine projekter kommer i mål til aftalt tid, pris og kvalitet. Undervejs har du fokus på løbende dialog med kunden, så de altid er informeret om status og fremdrift på projektet. Du har fokus på at drive optimale projekter, løsninger og med en tilfreds slutkunde. Dit kontor ligger midt i værftets bygninger og dok, og størstedelen af tiden går med at komme ud og besigtige opgaverne, sparre med teknikerne og sikre motivationen hos kollegerne til at yde deres bedste hver eneste dag. På den måde får kunderne en unik oplevelse ved at bruge vores værft, og kommer igen næste gang de har brug for assistance. Derfor er det naturligt for dig at trække i kedeldragt og arbejdshjelm. Udover det består dine arbejdsopgaver blandt andet af:
·Besigtigelse af opgaver, udarbejdelse af kalkulation, tilbud, specifikation og kontrakt.
·Sikre gennemførelse af projektet og have kontakten med kunden.
·Indkøb, valg af leverandører samt kontakt til, og opfølgning på leverandører.
·Afholde byggemøder, kundemøder, møder med klasseselskaberne og relevante myndigheder.
·Budgetopfølgning af ressourcer, timer, økonomi, tidsplan, intern rapportering og fakturering.
·Pleje af kunderelationer og opfølgende salg.
Hvem er du?
Du har måske erfaring fra en lignende stilling, gerne fra den maritime branche, men det kan også være du har snust til projektledelse, og ved du gerne vil den vej, men mangler en arbejdsgiver som vil klæde dig på til rollen. Som person har du gennemslagskraft, og du er vedholdende, men stadig med et stort fokus på at få ting til at glide, og sikre dig den rette service for vores kunder. Du er desuden en god kommunikator, der kan formidle tekniske løsninger og udfordringer både eksternt, men også internt.
Derudover har du:
·Relevant uddannelse f.eks. maskinmester eller ingeniør, gerne med maritim og håndværksmæssig erfaring, eller lignende teknisk baggrund.
·Erfaring med projektledelse (- gerne fra den maritime industri).
·En entreprenant tilgang og lyst til at arbejde i en uformel organisation.
·Sans for forretning og besidder naturligt købmandskab.
·Er struktureret, effektiv, fleksibel og loyal.
·Gode evner til at skabe og vedligeholde relationer internt og eksternt.
·Tillidsskabende i forhold til at kunne rådgive både kunder og sparre på de interne linjer.
Spørgsmål
Rekrutteringsbureauet Guldbrandsen & Lythje varetager rekrutteringen, og du er velkommen til at rette eventuelle spørgsmål til partner Lise Guldbrandsen på tlf. 2067 6757 eller partner Dan Lythje på tlf. 9384 8449.
Stillingen besættes snarest muligt, så søg allerede i dag via følgende hjemmeside:
Projektleder til reparationsafdelingen hos Karstensens Skibsværft A/S i Skagen - Ansøgningsskema (hr-manager.net)