​                

                                                                                                                                            26.11.2025

Projektleder til reparationsafdelingen på Karstensens Skibsværft A/S søges

Karstensens Skibsværft A/S søger en engageret projektleder til vores reparationsafdeling – en rolle for dig, der trives i et teknisk miljø, motiveres af ansvar og har lyst til at være bindeleddet mellem kunder, kollegaer og komplekse maritime projekter.


Som projektleder i reparationsafdelingen har du ansvar for reparationsopgaver og ombygninger af varierende størrelse og kompleksitet. Du har den primære kontakt til kunden, myndigheder, underleverandører og andre interessenter igennem hele projektforløbet. Du sikrer at projektet gennemføres med hensyn til overholdelse af tidsplan, økonomi og specifikation. Du deltager i virksomhedens planlægning og koordinering af kapacitet og støttes internt af værkførere og teknisk personale.

Projektlederen har det overordnede projektansvar og varetager følgende opgaver:

  • Sikrer gennemførelse af projektet og har kontakten og dialog med kunden.
  • Afholder byggemøder, kundemøder, møder med klasse og relevante myndigheder. Samt planlægning i tæt samarbejde med projektets parter.
  • Valg af leverandører samt kontakt med, og opfølgning på leverandører.
  • Indkøb og prisforhandling af store komponenter.
  • Budgetopfølgning af ressourcer, timer, økonomi, tidsplan, intern rapportering og fakturering.
  • Besigtigelse af opgaver, udarbejdelse af kalkulation, tilbud, specifikation og kontrakt.
  • ​Pleje af kunderelationer og opfølgende salg.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet eller har arbejdet i den maritime branche som skibsmontør, skibsbygger, eller lignende. Det er vigtigt at du har en god teknisk forståelse og baggrund fra den maritime industri.
  • Besidder et godt og sundt købmandskab og har god flair for økonomi og kommunikation.
  • Er entreprenant, positiv og har lyst til at arbejde i en uformel organisation.
  • ​Er struktureret, effektiv, fleksibel og loyal.
  • Kan formulerer dig skriftligt og anvende PC på brugerniveau.
  • Har enten erfaring med projektledelse fra den maritime industri eller lyst og ambitioner til at arbejde med projektledelse.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job med gode opgaver og udviklingsmuligheder.
  • En uformel, solid og ambitiøs arbejdsplads blandt gode og engagerede kollegaer.
  • Løn efter kvalifikationer, samt sundhedssikring og pensionsordning.

Kontakt Frederik Carstens på 26 87 41 46 eller mail frc@kaship.dk, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Ansøgning sendes til: job@kaship.dk

Ansøgningsfrist: Løbende dog - senest 20.01.2026

Tiltrædelse: Snarest muligt – efter aftale

Karstensens Skibsværft A/S sætter en ære i gennem effektiv produktion og i samarbejdet med kunden at udvikle, bygge og reparere skibe og fiskefartøjer af høj kvalitet og være en velfungerende arbejdsplads for sine medarbejdere. Der bygges årligt 5-6 nybygninger og foretages 150 – 180 reparationer og ombygninger på alle typer skibe om året.
Karstensens Skibsværft beskæftiger i dag over 500 medarbejdere.

Se mere på www.karstensens.dk

News​

Pressemeddelelse : Karstensen Gruppen offentliggør årsregnskab for 2024
​Karstensen Gruppen offentliggør årsregnskab for 2024 med underskud – men har stærke resultater i dele af gruppen og positivt syn på fremtiden
Read more
Pressemeddelelse - 10.06.25 - Forslag til nye flådeskibe til Forsvaret
Forslag til nye flådeskibe til Forsvaret – første enhed leveres i 2030
Read more
#477 - 75,10 M SNURPER / TRAWLER - "HAVFISK" HANDOVER
Newbuilding #477 “HAVFISK” was handed over to owners Havfisk AS / Veibust Fiskeriselskap on May 12th, 2025 from Karstensen Shipyard. The hull for “HAVFISK” was built by Karstensen Shipyard Poland in Gdansk while the rest of the construction has been carried out in Skagen, Denmark..
Read more

​Karstensens Skibsværft A/S

Vestre Strandvej 17

9990 Skagen

Phone: +45 9844 1311

Cvr.nr.: 10859581

Are you searching for something specific?